Vil du adoptere en Hestenshaab hest?
Vi stiller en del krav, men det er alt sammen for hestenes skyld.
Hestenshaabs heste kan adopteres, når de er kommet sig fysisk og psykisk, og de vurderes som klare til at komme til en ny familie. Hestenshaabs heste kan ikke købes.
Læs derfor grundigt nedenstående, hvis du overvejer at adoptere en hest fra Hestenshaab.
Vores adoptionsregler er til for at beskytte hesten, dig og det arbejde vi gør i Hestenshaab
Værd og huske på, at alle disse regler er ikke lavet for at gøre det besværligt for adoptionsfamilien, men for at sikre hestene en god og sund fremtid. Hestene her har ofte været alt for meget og alt for mange hjem igennem. De trænger til den ro og tryghed, det giver at have et fast holdepunkt og kendte mennesker, der holder af og passer godt på dem.
Og som adoptionsfamilie af en af de skønne heste herfra, er det dejligt for dig at føle dig sikker på, at hesten er den helt rigtige for dig. Så undgår du også, at stå i den ulykkelige situation, hvor kemien bare ikke passer og den ofte svære beslutning, det er at skulle skille sig af med hesten igen.
Vi ønsker, at vores heste får et hjem, som de kan have resten af deres liv.
Hestenshaab udlåner ikke hestene på prøve inden adoption
Som mulig adoptant er du meget velkommen til at komme ligeså tit, du vil her på Hestenshaab og prøve hesten. Vores heste har ofte været mange hjem og ejere igennem, før de kom her og da vi desværre kender til alt for mange triste historier om udlån og prøvetid, så har vi valgt, at vores heste ikke skal “flytte” mere end allerhøjst nødvendigt.
Krav til adoptanter
Der er visse krav, man som adoptant skal opfylde for at adoptere heste hos Hestenshaab. Dette gør vi for at sikre, at hestene får det optimalt og for at sikre dem mod en uvis fremtid med videresalg osv. Det er derfor vigtigt for os at sørge for at adoptant og hest passer sammen.
Prisen for adoption af heste hos Hestenshaab
Hestenshaab er ikke en hestehandel. Vi har et formål om at sikre at alle heste, der er igennem Hestenshaab, får et godt liv hos en ny familie. Derfor køber man ikke heste hos Hestenshaab, men man kan adoptere efter godkendelse af Hestenshaab og betale et adoptionshonorar.
Jeg har adopteret den skønneste hest fra Hestenshaab, nemlig Hestenshaabs Fleur.
Det startede med at jeg har haft 2 shetter i et par år, men ville gerne have en hest jeg kunne sidde på. Jeg underviser på skolen hvor man uddanner dyrepassere og der gik Anja i klassen med zoo dyrepassere. En dag kommer jeg til at nævne for Anja, at hvis hun en dag får en lidt kraftigere hest ind som kan passe sammen med 2 små bøller, så må hun gerne give lyd. Anja udbryder ”ej Gitte det er så godt du siger det, jeg har lige fået en ind, som jeg har gået at tænkt ville passe godt hos ind hos dig”.
Anja ved ikke så meget om Fleur og vi aftaler derfor at hun jo lige skal se den an og se hvad Fleur kan. Anja finder desværre ud af at Fleur ikke lige umildbart ikke er redet og jeg havde ledt efter en der kunne rides på tur.
Efter en måneds tid bliver Fleur sat til adoption og da jeg ser opslaget på facebook kan jeg mærke at jeg ikke har tænk på andet siden Anja viste billeder og fortalte om hende. Så vi tager på et besøg hos Hestenshaab for at møde Fleur.
Anja kender mig jo i forvejen og ved hvad jeg står for i forhold til hold af dyr, men vi har haft et par snakke om hvad jeg kan tilbyde Fleur og hvad min tilgang vil være i forhold til at Fleur nok skal i gang med noget træning, så hun kan blive en hygge tur hest. Min opfattelse af Anja er at hun er meget professionel i sit arbejde og man skal have de rigtige intentioner med at få en hest fra Hestenshaab.
Jeg er på besøg hos Hestenshaab og flader pladask for denne her lækre hoppe. Fleur følger mig da vi går lidt rund og gør som jeg beder om. Efter at have sovet på det ringer jeg til Anja og siger at hvis hun godkender mig vil jeg meget gerne adoptere Fleur.
Jeg sendte tegninger af stald og billeder af forholdene og derefter bliver Anja og jeg enige om at i Juli 2015 skal Fleur flytte ind hos mig.
Efter Fleur er flyttet ind er der selvfølgelig dukket nogle ting om som man ikke kunne forudse. Fleur har helt sikkert en historie, men den kender vi desværre ikke. Det ville nok kunne hjælpe i nogle situationer at vide hvad hun har været udsat for, men det er en af de ting man tager med når man får en hest som har været indblandet i en dyreværnsag. Fleur blev let bange i starten og nåede at ødelægge 10 grimer inden hun faldt så meget til ro at hun ikke bare skred når der var noget hun synes var farligt. Gennem mine frustrationer har jeg også brugt Anja som råd og vejledning til hvad jeg skulle gøre for at få det bedste ud af Fleur. Det er dejligt at have den sikkerhed i at jeg altid kan søge råd hos Anja som gerne høre fra os der har adopteret hendes hjertebørn.
Jeg har været så glad for hele forløbet og har følt mig meget tyg ved Hestenshaabs virke. Jeg synes Anja har været meget ærlig hele vejen i gennem og jeg føler virkelig jeg har fået den hest som passede til mig. Fleur og jeg er ikke på tur endnu, men jeg rider på hende og vi tager alt i hendes tempo, til gengæld har jeg fået verdens bedste ven.